Udgivet i

Coral Snake

Share

coral snake
Internettet er jo ganske vist ikke ved at sprække af danske cocktailblogs, men ude på den vilde udenlandske del af nettet, er der masser. Cocktailblogs er et interessant sted, at få nye ideer, dels fordi der findes en del virkeligt fremragende cocktailmiksere, der også kan sætte ord på deres kreationer, dels fordi, de cocktails der mikses hjemme i privaten, nogle gange har særlige kvaliteter.

Dagens cocktail er skabt af en bartender, der også er blogger, og JFL har vidst oven i købet haft the Coral Snake på sit barkort, men ellers kunne den godt være et eksempel på en cocktail, der kræver for mange ingredienser – blandt andet to hjemmelavede – og er afhængig af en sæsonvare – blodappelsin – til at en bar kaster sig ud i den.

Men nu, hvor blodappelsinsæsonen synger på sidste vers, så er det bare om at få den mikset, hvis man er til tiki-stilen. Start med de to sirupper, som skal trække og afkøles før brug:

Kaffesirup: Kog 0,5 dl hvidt sukker med 0,5 dl vand og en teskefuld god kaffe. Lad den trække i 20 minutter efter at den lige har været oppe at koge, si den gennem en meget finmasket si – fx en tesi – og stil den i køleskabet.

Kanelsirup: Samme som overfor, men erstat kaffen med 1 teskefuld stødt kanel.

Når sirupperne er klar, er du klar til at mikse, enten vælger du linket overfor, til den helt originale opskrift eller også følger du denne, hvor jeg har byttet om på mængden af kaffe- og kanelsirup simpelthen fordi: Mere vild med kanel er jeg ikke.

  • 4,5 cl gylden rom – jeg brugte Mount Gay
  • 1,5 cl over proof rom – jeg brugte Lemon Hart 151
  • 1 teskefuld hvid creme de cacao – jeg brugte Bols
  • 2 cl friskpresset limejuice
  • 2 cl friskpresset saft af en blodappelsin
  • 1,5 cl kaffesirup
  • 0,75 cl kanelsirup
  • bløb orange bitter

Alt måles op i en shaker med rigeligt is, shake kraftigt, så isen smadres og hæld op i højt glas. Pyntes med pjat og en slange skåret af appelsinskræl.

 

Udgivet i

Grøn Te Martini

Share

IMG_0008
Helt tilfældigt faldt jeg over en cocktail under min morgen sprutblogrundtur, som vækkede mig med et blidt puf: En martini med grøn te. Og siddende veltilpas over morgenkaffen gjorde jeg mental status: Jeps, jeg havde alle ingredienser.

Nu er det ingen hemmelighed at vodkacocktails på denne blog er så sjældne, at de ikke engang har deres egen kategori, men for en stykke tid siden kom jeg tilfældigt forbi den helt nyåbnede sprutbutik Den Sidste Dråbe i Jægersborggade på Nørrebro i København, hvor jeg havde en meget interessant samtale med indehaver Frederik Plum og endte med at købe en flaske af hans ultra-mikro-destillede vodka Den Klodsede Bjørn.

Selvfølgelig skulle hans vodka testes med kakaolikør, grøn te og mørk sirup.

Den mørke sirup, som den originale opskrift er lavet med, hedder Kuromitsu og er lavet af sort sukker. Jeg har ikke rigtig nogen mulighed for at købe japansk sirup i udkantsdanmark, så jeg besluttede mig til i stedet at brug lidt af den økologiske maltsirup fra Skærtofte Mølle, som i ugevis har været klistret fast på øverste hylde i mit fadebur. Bagest i hvilket jeg i øvrigt var helt sikker på, at jeg havde grøn te.

Maltsiruppen skulle være en ven og en modstander til maltbyggen i vodkaen. Desuden er maltsirup ikke så hvinende sød, som andre typer sirup og jeg var lidt bekymret for at de 3 cl kakaolikør skulle stikke af sted med kompleksiteten i cocktailen.

Nu ved jeg ikke om der er fordi de små pakker grøn te jeg ganske rigtigt fandt inde bagest i fadeburet er blevet for gamle eller de bare er af en anden type end dem Takumi Watanabe bruger i sin martini irgrøn kan man i hvert fald ikke kalde pulveret. Nærmere sådan en mellemting mellem carry og sennep, men hvo intet vover oplever aldrig noget nyt.

  • 6 cl vodka
  • 3 cl hvid creme de cacao – jeg brugte Bols
  • 1 teskefuld grøn te i pulverform
  • 10 cl maltsirup – jeg rørte en teskefuld lind med kogende vand.

Først rørte jeg den grønne te ud i vodkaen, så tilsatte jeg de øvrige to ingredienser og fyldte min shaker med is og gav den en god rystetur.

Det kan ikke tolkes derhen, at jeg mener, at en martini skal rystes. Laver man den ægte vare med blot gin og vermouth, så skal den selvfølgelig røres. I dette tilfælde er der imidlertid mindst to væsker med en anderledes viskositet end vermouth nemlig siruppen og kakaolikøren, så der var ingen vej uden om at ryste.

Til sidste dobbeltsiede jeg cocktailen i en lille keramikskål for det japanske look. Umiddelbart ville det have været nok at bruge den indbyggede si i shakeren, men jeg bemærkede, da jeg åbnede Den Klodsede Bjørn, at lidt af voksforseglingen ploppede ned i flasken og så var der ingen vej uden om at finde den lille tesi frem, som også snuppede lidt isskår.

Og smagen? Overraskende tør og vældig behagelig. Så behagelig faktisk, at jeg tror jeg skal ud at lede efter en grøn te med en kraftigere grøn farve, for min martini endte lidt med at ligne mosevand.

 

 

Udgivet i

Hawaii-O

Share

Jeg kunne ikke ret godt lide chokolade, da jeg var barn. Mange af mine kammerater kunne godt lide mælkechokolade og var glade for et stykke Pernille, de voksne kunne lide mørk chokolade og foretrak Senator. (Ja, jeg har haft en hård barndom).

Mælkechokolade var alt for sød og fad i smagen til mine smagsløg og den mørke var så til gengæld for bitter og brændt i smagen, så jeg foretrak lakrids og bolcher.

Men der var dog en undtagelse – en Hawaii-ring, som var sådan et stykke gele med ananassmag standset ud, så det lignede en ananasring og overtrukket med mørkchokolade. Dem kunne jeg godt lide, men de var dyre og ikke helt nemme at få fat i. Min farmor delte dog min begejstring for dem og købte dem nogle gange til os, når jeg var på besøg.

Hawaii-ringen er forlængst forsvundet fra Carlettis sortiment. Men forlede kommer jeg af en eller anden grund i tanke om slikstykket, da jeg overvejede, hvilken cocktail, jeg skulle lave til den månedlige cocktailleg MxMo.

Her er Hawaii-ringen omsat til sprut:

  • 6 cl hvid rom – jeg brugte Banks 5 Island, men en lidt mere tør rom som Plantation 3 Star vil også være godt.
  • 3 cl hvid creme de cacao – jeg brugte Bols
  • 12 cl ananassaft – pres den selv eller vælg usødet saft
  • et stænk Bitter Truth Xocolatl Mole Bitters

Put alle ingredienser i en shaker med is og ryst godt. Si cocktailen op i en cocktailskål og riv et lille stykke mørk chokolade ud over det fine skum på toppen.

Udgivet i

Brændenældeskud

Share

Jeg må hellere indrømme det, jeg har ikke fået plantet noget i min have i år. Altså er alt, hvad jeg kan hente lige nu rabarber – og ikke engang det, for de seneste stilke høstede jeg forleden til saft og kompot.

Men så er der jo alt det, der bare kommer af sig selv. Som eksempelvis brændenælder. Her om foråret er de smukke, unge brændenælders farve herlig. Og så smager de jo af forår og klorofyl, så jeg besluttede at lave brændenældegin.

Med en plastikpose over hånden plukkede jeg en lille håndfuld unge topskud af nogle ikke alt for store brændenælder. Dem lagde jeg i gin og 45 minutter senere, efter en hurtig sining, havde jeg en smuk orange spiritus. Farven er næsten lige så kraftigt som Aperol.

Da cocktailtimen oprandt var jeg klar til et smage på varerne i en selvudviklet cocktail:

  • 4,5 cl brændenældegin
  • 1,5 cl hvid creme de cacao
  • 1,5 cl gul chartreuse
  • 1,5 cl friskpresset citronsaft.
  • Et par stænk Bitter Truth Xocolatl Mole bitter

Alt blev målt op i et røreglas med rigeligt knust is, jeg fik nemlig også syet mig en Lewis bag, af buksebenet på et par gamle cowboybukser, og så rørt til brillen og glasset dugger.

Cocktailen blev siet op i en cocktailskål og i bunden parkerede jeg et maraschino kirsebær.

Hvis jeg selv skal sige det, et ganske fornuftigt mix.

Udgivet i

La Florida

Share

Påskecocktailen blev en cocktail fra en af verdens to Tiki-imperier – fra Trader Vic’s. Det kan godt overraske en ginelsker som mig.

Jeg faldt over den i min nye bibel The PDT Cocktail Book og eftersom hvid creme de cacao er lidt af et mysterie for mig og jeg var på jagt efter en cocktail uden for megen farve, så var den et fint valg.

  • 6 cl hvid rom
  • 1,5 cl hvid creme de cacao
  • 1 cl tør vermouth
  • 2 cl friskpresset limejuice
  • 1 teskefuld grenadine*
  • 1 farvet isæg**

De fem første ingredienser rystes med is i en shaker. Derefter placeres isægget i en cocktailskål og cocktailen sis forsigtigt over.

* Grenadine – kog dobbelt så meget saft af granatæble som sukker i en 5-10 minutter. Afkøl, tilsæt et stænk appelsinblomstvand (eller rosenvand) og et stænk vodka eller neutral snaps – hæld på flaske og opbevar i køleskabet.

** Kulørte isæg – bland frugtfarve i vand i det ønskede antal farver – man kan selv lave grøn, af gul og blå og lilla af rød og blå – skyl og test oppust det nødvendige antal balloner – brug en tragt til at fylde det farvede vand i ballonerne. Hæng dem fra en pind over en skuffe i fryseren og vent mindst tre timer. Skyl hvert æg godt, når det klippes fri af sin ballon for at undgå gummibismag i cocktailen.

Udgivet i

Pago Pago

Share

Indrømmet tiki-cocktails er fascinerende, men de bliver aldrig min favorit. Jeg har det med dem, som med synkronsvømning: Småfnisende sjovt at se på, men ikke noget, jeg rigtigt kan tage seriøst.

Indtil jeg opdagede, at der findes tiki-cocktails, som ikke bare handler om at hælde så mange forskellige slags sprut ned i så store – og det medgiver jeg – betagende specialkrus.

Jeg opdagede endda en tiki-cocktail, som ikke skal serveres med is nok til at reversere den globale opvarmning, og derfor går an at nyde ved efterårstide foran en stille pejseild.

The Pago Pago – udviklet af en ukendt tiki-bartender i 1940 og derefter genopdaget af Beachbum Berry.

Her er en cocktail med en fornem balance mellem det søde fra rom, ananas og creme de cacao og bid fra Chartreuse og lime.

  • En skive frisk ananas i stykker
  • 1,5 cl friskpresset limesaft
  • 1,5 cl grøn Chartreuse
  • 0,75 cl hvid creme de cacao
  • 4 cl mørk rom – Captain Morgan funker

Ananas, limesaft, creme de cacao og Chartreuse hældes i bunden af en cocktailshaker. Derefter moses al saft ud af ananasstykkerne med en muddler eller skaftet af en grydeske. Tilsæt derefter rom og is og ryst længe og grundigt.

Sis op i en cocktailskål, pyntes med en skive lime og noget kønt grønt.

Udgivet i

20th Century Cocktail

Share

I 1938 blev det mest opsigtsvækkende lokomotiv, som nogensinde har trukket et tog, bygget. Det vil sige bygget og bygget – ud over et standard Hudson-lokomotiv monterede man blot en kappe, konstrueret af Henry Dreyfuss og resten af toget fik så en overhaling i gråt og blåt og så havde man en ny funky udgave af the 20th Century Limited. Toget blev streamlined.

The 20th Century Limited kunne transportere velhavende og indflydelsesrige mennesker fra New York til Chicago eller den anden vej på 16 timer. Undervejs kunne de spise udsøgt mad og/ellers drikke sig bedygget i togets fantastiske bar- og loungevogn.

Ikke noget med at spise folk af med en trillebar i det tog. Til overflod rullede man en rød løber ud på Grand Central Station i New York, når passagererne skulle om bord og så var det begreb opfundet.

Til ære for dette fantastiske tog blev cocktailen Twentieth Century opfundet. Cocktail-arkæolog Ted Haigh gav den en renæssance i 2004 og beskrev smagen som Art Deco i et glas.

Jeg har aldrig tænkt over, hvordan Art Deco mon smager, men denne cocktail er en ny favorit. Balancen mellem citronsaft og creme de cacao er sublim, intet mindre.

  • 4,5 cl gin – jeg brugte Hammer
  • 2 cl Lillet Blanc
  • 2 cl Creme de Cacao
  • 2 cl friskpresset citronsaft.

Alt rystes eller røres med is og sis derefter i et cocktailglas med en lille citronskalsdims som pynt.