Tag: rye whiskey

Udgivet i af

Bananary Buzz

Bananary
I sidste uge holdt jeg et lille cocktailseminar for nogle af mine kolleger. Det var vældigt fornøjeligt og det er altid sjovt at introducere nye folk for den magiske alkymi, som mesterlig cocktailmiksning nu engang er.

Jeg vil ikke påstå, at denne cocktail nødvendigvis er et mesterligt miks, men jeg er nu ganske tilfreds med den.

Den er helt åbenbart en videreudvikling af en Manhattan, men først og fremmest er den en hyldest til den følelse – det buzz – man får, når man drikker.

En af kursisterne mindede mig om, at det er en helt speciel følelse, når man får god, stærk alkohol i kroppen sådan en sen fredag eftermiddag foran en friweekend.

Der er jo simpelthen ingen grænser for, hvor klog, smuk og på toppen af verdenen man føler sig efter en, max to velmiksede cocktails. (Husk Dorothy Parkers kloge ord: After three I am under the table, after four I’m under the host.)

Og så fordi der til en god cocktail hører en god snack, så lavede jeg også lige en portion stærke, søde jordnødder fra en opskrift, jeg fandt omkring Thanksgiving på bloggen Not without Salt. Jeg erstattede dog timian med rosmarin – og mine var færdige efter 12 minutter i en 175 grader varm ovn.

  • 6 cl rye whiskey – jeg brugte Rittenhouse 100 (holder 50 procent og bidrager med solid buzz )
  • 0,75 cl sød, rød vermouth – jeg brugte Carpano Antica
  • 0,75 cl bananlikør – jeg brugte Giffared Banane du Bresil
  • 0,75 cl Maraschino – jeg brugte Luxardo
  • 0,75 cl limejuice
  • 0,75 cl sukkersirup kogt af puddersukker.

Mål alle ingredienserne op i et røreglas, tilsæt is og rør, til cocktailen er meget kold. Si den op i et lavt glas med en stor isklump i.

 

Udgivet i af

Bananarac

Søndag formiddag stod på noget træls havearbejde, som bare skulle overstås. Hvad kunne så være bedre end at arbejde med en god cocktail-historie i ørerne?

Det blev til et genhør med Barnard DeVotos cocktailmanifest The Hour fra 1948. På den ene siden en lidt bedaget tekst, men på den anden side fuld af fabelagtige formuleringer om alt, hvad gnavpotten fandt afskyeligt i verden – først og fremmest oplistet i disse tre overskuelige punkter:

(1) rum, (2) any other sweet drink, and (3) any mixed drink except one made of gin and dry vermouth in the ratio I have given.

DeVotos foretrukne ratio er 1 del vermouth til 3,7 dele gin – gerne mere gin, men aldrig mindre.

Mens jeg lyttede og arbejdede lagde jeg planer for, hvilken cocktail jeg skulle have før maden og måske fordi han svovlede sig helt ned i vrede over alt fra kogebøger til whiskey-cocktails, så tænkte jeg: Det er nu min nye bananlikør skal forvandles til en Bananarac.

Endelig er jeg nemlig blevet indehaver af en bananlikør, der hverken er selvlysende gul eller stinker af kunstig banan. Juuls dejlige vinhandel skaffede mig en flaske Giffard Banane du Bresil, som er et smukt ægteskab mellem banan og cognac.

Mens jeg miksede morede jeg mig lidt i mit stille sind over, at i mange kredse er Bernard DeVoto helt glemt, mens hans kone bliver husket for, at det var hende der skaffede Julia Child en forlagskontrakt, da Child og hendes to medforfattere kæmpede for at få udgivet Mastering the Art of French Cooking. Og da Bernard døde i en relativt ung alder, ernærede Avis DeVoto sig selv og deres sønner ved at finde talentfulde kogebogsskribenter.

Noget af en pille at sluge i den hinsides for en mand der skrev, om især kapitlet om alkoholiske drikke, som var et must i 40’ernes og 50’ernes kogebøger:

As I have shown, the basic idea was to see how many ingredients you could put into a drink, especially a cocktail, and still survive. Year by year, that mania of our national adolescence killed more Americans than smallpox, the Colt revolver, or the Indian. Yet publishers go on endorsing the same toxins to more than a million women a year.

Men når det kommer til stykket tror jeg såmænd, at Bernard selv ville have grinet af det. Manden havde humor, selv om den var både mørk og sardonisk.

Bananarac vil han nu hverken have kunnet lide eller le af, dertil tog han sit eget sprutmanifest alt for seriøst, men den er en meget interessant blanding af det frivole og det seriøse – og ja, den er et twist på den klassiske Sazerac:

  • 3 cl Rye Whiskey – jeg brugte Old Overholt
  • 3 cl Cognac – jeg brugte Pierre Ferrand 1840
  • 1,5 cl bananlikør – hvis ikke du kan få fat i Giffard’en, så overvej en anden cocktail
  • En halv barteskefuld simpel sirup (lige dele sukker og vand kogt sammen og afkølet kan holdes sig i flere uger på køl)
  • Et dash Angostura
  • En smule absint

Kom de fem første ingredienser i et røreglas med is og rør til blandingen er meget kold. Hæld en lille slat absint i et Old Fashioned glas – eller et andet lavet glas – slyng det rundt, så der kommer absinth på hele indersiden af glasset. Si nu cocktailen i glasset over en stor eller et par ganske store isterninger. Det går ikke med små isterninger, så smelter de for hurtigt og fortynder cocktailen for meget.

Udgivet i af

Rattlesnake

De sidste par dages underlige historie med en kammerat, der skulle passe en vens slanger og som ikke kunne overskue det er årsag til, at jeg langt om længe fik mixet en af de cocktails fra The Savoy Cocktail Book, som jeg længe har haft et godt øje til.

Kammeraten har nemlig i løbet af de seneste par dage efterladt 5 forskellige  kvælerslanger i plastikkasser rundt omkring i en lille landsby på Sjælland. Intetanende husejere og butiksansatte har så fundet dem og er blevet forskrækket over fundet.

I dag kulminerede det, med denne pragtfulde beretning. Jeg synes personligt, at herren der varmer slanger på sit maveskind er en helt. Så det er ham jeg skåler med i en Rattlesnake:

  • 5 cl Rye Whiskey – Bourbon kan bruges
  • 1 cl citronsaft
  • 0,5 cl sukkersirup (lige dele sukker og vand kogt hurtigt sammen og afkølet)
  • 1 æggehvide fra et lille æg
  • En teskefuld absint – Pernod kan bruges

Mix de første fire ingredienser i en shaker uden is, ryst i mindst 30 sekunder, tilsæt derefter is og ryst i op mod et minut

Hæld absinten i et lavt glas og slyng det rundt, til glasset er skyllet indvendigt i spiritussen. Anbring derefter et ekstra stor isterning i glasset – eller flere mindre – og si cocktailen over. Cocktailen pyntes med en slange skåret af en strimmel citronskal.

Og de små kager? Bananas Foster Beignets, som kan tilberedes efter denne opskrift. Fordi jeg nu skulle spise dem til en cocktail lavede jeg ikke creme saucen til, men det ville være perfekt til dessert, måske med en god kugle vaniljeis oven i.

Udgivet i af

Surkirsebær

Sidste weekend var jeg på udflugt til Frederiksdal med madpakke og det hele. Der var høstet, men eftersom det foregår med en maskine, var der stadig masser af bær på træerne.

Næsten sort, helt modne og ganske vidunderlige. Det blev til et lille kilo, som jeg søndag omsatte til cocktailbær ved at følge denne opskrift – dog skiftede jeg noget af Maraschino likøren ud med bourbon for kirsebær og whiskey elsker hinanden.

Fire glas røg på køl og i dag var det tid til at lade egne bær møde cocktail.

Desværre røg bunden ud af det valgte glas og seancen startede med en større optørring, men det var trods alt bedre, at det skete på mit køkkenbord og ikke i køleskabet. Og så betyder det, at jeg kan pynte rigeligt og gå og nippe til bærrene, når jeg kommer forbi.

  • 6 cl rye whiskey
  • 3 cl honning sirup (bland lige dele honning og kogende vand, opløs honningen og afkøl)
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 1 cl kirsebærvin

Ryst de første tre ingredienser med is og si cocktailen i et rocks glas med frisk is. Hæld forsigtigt kirsebærvinen ud over overfladen på cocktailen – eventuelt over bagsiden på en ske. Pynt med tre cocktailbær – brug Amarenabær, hvis du ikke laver dem selv, men aldrig de rædsomme syntetiske fra Dr. Øtker.

Udgivet i af

Donny Draper

Som måske det eneste menneske i den vestlige verden ser jeg ikke Mad Men, jeg har skam forsøgt mig, men er ikke blevet draget af universet.

Seriens popularitet er dog ikke til at overse – eller den interesse for visse klassiske cocktails, den har kastet af sig. Det er godt og en Old Fashioned er da også sjov at lege med.

Det der tiltrak Donny Draper, da jeg spottede den, var kombinationen af Rye og sassafras.

Sassafras er den store smagsgiver til root beer, som er en amerikansk sodavand, jeg er rigtig glad for. Smagen kendes herhjemme især fra det tyggegummi, der hedder Jenka.

Så før jeg kunne lave mig en Donny Draper, måtte jeg have fat i noget sassafras, det lykkedes hos Snapsekrydderiet, som også er leveringsdygtig i kinabark til hjemmelavet tonicvand og som i øvrigt leverer hurtigt og til fornuftige priser.

Donny Draper stammer fra en restaurant i Alabama og den opskrift jeg faldt over er fra en interesseret kunde, som selv har regnet ud, hvordan man laver siruppen – meget sirup, som jeg opdagede for sent, men den er nu også ok med lidt dansk vand som sodavand, så det gør ikke noget.

Kog 225 gram sukker op med 3/4 liter vand og tilsæt 17 gram sassafras. Lad blandingen sitre på kogepunktet i 30 minutter og si den derefter gennem en fin sigte. Kog derefter siruppen ind i 30 minutter.

Når siruppen er kølet af, er du klar:

  • 3 teskefulde sassafrassirup
  • 3 dashes bitter – jeg brugte Peychaud’s
  • 6 cl Rye Whiskey – jeg brugte Pikeville

Rør sirup og bitter sammen i bunden af et Old Fashioned glas tilsæt whiskey og en ordentlig krabat af en isterning eller flere små – rør til glasset dugger udvendigt.

Vrid en lille stump citronskal over drinken og smid den i. Mere simpel – eller kompleks – bliver en cocktail ikke.

Udgivet i af

Cherry in the Rye

Jeg er den heldige indehaver af en lille flaske eksperimental kirsebærlikør fra de dygtige folk på Frederiksdal Gods.

Det er ved at være mere end en måned siden jeg sidst har smagt på den, og jeg har ingen ide om den står og udvikler sig i sin flaske i mit sprutskab, men den bliver ved med at overraske.

I dag røg den i en kreation fra Ruby – så vidt jeg har forstået specielt udviklet til Cherry Heering.

Det klarer den fint selvom Rye Whisky har en kraftig bund af røg og læder og herreværelse.

  • 6 cl Rye Whisky
  • 4,5 cl friskpresset citronsaft
  • 1,5 cl kirsebærlikør – som Cherry Heering
  • 1,5 cl Maraschino likør (klar kirsebærlikør som den tyske Kirsch)
  • 1 cl sukkersirup – jeg brugte lige del saft af bergamotte appelsin og sukker.

Rystes med is og sis i pænt glas. Hvis det er en varm forårs- eller sommerdag, så server den med is og tilsæt evt. lidt dansk vand eller fortyndet tonic vand som en rigtig fin long drink.

Udgivet i af

Trinidad Sour

Den klassiske definition på en cocktail er spiritus, sukker, vand og bitter. Denne moderne cocktail opfylder kriteriet, men på en noget usædvanlig måde. Der er nemlig mere bitter end basisspiritus i den.

Den er opfundet af Guiseppe Gonzales, som er på nippet til at åbne en cocktailbar – en til – i New York, som vil give sine gæster en rundtur i cocktailens historie, men samtidig er han altså selv en udvikler af nye cocktail, så hvordan det kommer til at spænde af bliver interessant at finde ud af, skulle man en dag komme forbi.

Det første man bemærker ved en Trinidad Sour (th )er dens farve og karakter, den en rød-brun og mælket at skue, nærmest levret.

Den minder faktisk en smule om et eller andet blodprodukt, som en patient skal have intravenøst fra en lille pose. Det ved jeg ikke om jeg synes ser ubetinget appetitvækkende ud, men den dufter herligt.

Fra første sip spærrer man øjnene op, det er en forbløffende og overvældene smag, lige dele julekrydderi og noget let medicinsk dog mest til julesiden.

  • 2 cl Angostura Bitter – jeps det er cirka 50 gange så meget som en dråbe
  • 2 cl Orgeat
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 2 cl Rye Whiskey

Alt shakes med is og sis op i et fint lille sherry- eller portvinsglas.

Jeg havde på forhånd læst mig til, at Angosturaen tilfører cocktailen en vis kirsebærsmag og derfor fik jeg en ide til en twist, som jeg miksede parallelt, så jeg straks kunne sammenligne. Lad os kalde den Trinidad Cherry Sour:

  • 2 cl Angostura bitter
  • 2 cl Orgeat
  • 3 cl friskpresset citronsaft
  • 0,5 cl Frederiksdal kirsebærvin – jeg brugte Nielstrup Mark
  • 0,5 cl cognac

Shakes med is og sis op i endnu et fint lille glas på fod,

Og så er det bare at smage sig frem. Mit kirsebærtwist blev meget julet i det og det er desværre ikke en smag, jeg er super glad for, men det er der jo andre der er.

Udgivet i af

Whiskey Sour

Nu er vi tilbage i cocktailens barndom. Jerry Thomas skrev om sours i sin barmanual fra 1862. Det er en klasse af cocktails, så man kan lave dem med alt fra cognac til rom.

Eftersom jeg er indehaver af en klassisk engelsk whiskey tumbler – altså en lille rundbundet sølvkop – som ikke var blevet luftet længe, valgte jeg whiskey som basisspiritus. Faktisk amerikansk rye whiskey.

  • 5 cl whiskey – bourbon eller rye fungerer godt
  • 2,5 cl friskpresset og siet citronsaft
  • 1 cl sukkerlage eller ahornsirup

Alt puttes i en shaker med rigeligt is og rystes sammen. Sis i et lowball glas eller i en whiskey tumbler.

Pynt med citronskive.

Udgivet i af

Mandarin Dreams

I går smed jeg en mandarin efter en kollega. Det var nær gået galt, den var knaldende hård. Til formiddag kiggede jeg mismodigt på skålen med de resterende mandariner, de fleste var lige så hårde, men så fik jeg en ide.

De måtte da kunne omsættes til saft – og saften omsættes til cocktails og jelly shots.

Shotsene først: Jeg lod mig inspirere af disse candy corn shots.

  • 2 x 8 gram gelatinepulver
  • kondenseret mælk
  • Hvid Creme de cacao
  • Absolut Vanilje vodka
  • Friskpresset mandarinsaft
  • Cointreu
  • Orange bitter

Jeg besluttede mig for at nøjes med to lag – et mælket og et klart.

Til det mælkede strøede jeg 8 gram gelatine pulver i 33 ml vand, som derefter forsigtigt blev varmet op under grundig omrøring til gelatinen var helt opløst.

I en skål blandede jeg 33 ml kondenseret mælk og 16 ml Absolut vanilje og 16 ml hvid creme de cacao. Deri hældte jeg gelatinevandet og så var det bare at fordele væsken rundt i nogle små silikoneforme. Og stille dem i køleskabet.

Det klare lag blev til ved at strø 8 g gelatine pulver i 50 ml mandarinsaft. Igen blev væsken forsigtigt opvarmet til gelatinen var opløst. Denne blanding blev hældt i 50 ml Cointreau tilsat et par stænk orange bitter.

I mellemtiden var det mælkede lag blevet fast nok til, at det klare kunne hældes på. Og så var det tilbage i køleskabet og i gang med min alternative Blood and Sand.

  • 2 cl Rye Whiskey
  • 1 cl rød vermouth
  • 1 cl Nielstrup Mark kirsebærvin
  • 4 cl friskpresset mandarinsaft.

Alt blev rystet over is. Serveres i et shotglas eller tilsvarende. Nu var det jo nærmest kun en mundsmag, men jo må sige, den gamle klassiker holder maks i denne udgave.

Kirsebærvinen er noget mindre sød end den traditionelle Cherry Heering, der anbefales, men med mandarinsaft i stedet for appelsinsaft går det fint.

Og så kan man jo lave en lille snack, hvis man finder en antydningsvis moden mandarin i sin skål: Steg tynde streger af god bacon og vikl dem om mandarinbåde, straks de tages af panden, før de bliver stive og sprøde.